BIOGRAFKLUB DANMARK

Resten af sæson 2019 / 2020


UNDTAGELSEN - Biografpremiere d. 02.07.20
WILD ROSE - Biografpremiere d. 23.07.20
VORES MAND I AMERIKA - Biografpremiere d. 13.08.20

 

Med et medlemskab til Biografklub Danmark gives der halv pris på biografbilletten til 10 udvalgte kvalitetsfilm i de danske biografer.

Du kan melde dig ind på www.biografklubdanmark.dk og enten selv printe rabatbilletterne eller få dem tilsendt (+ 20 kr.).

Printer du selv ud, skal du være opmærksom på, at talkoden under stregkoden skal kunne læses. Dårligt print kan gøre, at man ikke kan skanne koden. Rabatkuponen bliver afvist, hvis den ikke kan registreres.

Man kan godt se BIOGRAFKLUB DANMARK film, selvom man ikke er medlem af klubben. Man skal så bare betale fuld pris for billetten.

8. UNDTAGELSEN
Instruktør: Jesper W. Nielsen
Medvirkende: Danica Curcic, Sidse Babett Knudsen, Amanda Collin, Lene Maria Christensen m.fl.
Om filmen: Fire kvinder arbejder sammen i en hverdag præget af magtkampe, hvisken og alliancer. Da Iben og Malene begge modtager dødstrusler, mistænker de i første omgang en serbisk krigsforbryder, som de skriver artikler om. Men da en sag om mobning på kontoret eskalerer, begynder de langsomt at overveje, om ondskaben kunne komme fra dem selv. ”Undtagelsen” er en nervepirrende thriller, der skildrer, hvordan raffineret voksenmobning kan udvikle sig til et uhyggeligt spil om liv og død. Det er en fortælling om manipulation som våben, om vildtvoksende paranoia og ondskabens mange ansigter.
Distributør: SF Studios
Biografpremiere 2. juli 2020

9. WILD ROSE
Instruktør: Wild Rose
Medvirkende: Jessie Buckley, Julie Walters m.fl.
Om filmen: Rose-Lynn har en blakket fortid og en fabelagtig stemme. Selvom hun er født og opvokset i Glasgow, har hun altid identificeret sig med countrystjernerne fra USA. Hendes store drøm er at flytte til Nashville og slå igennem som sanger, men drømmen om at stå på The Grand Ole Opry med skinnende cowboystøvler og eget band, synes meget lang væk, når man bor i Skotland, er alenemor til to og arbejder som rengøringskone. Med hjælp fra sin chef, som skaffer Rose et møde med en legendarisk radiovært ved BBC og et par hårde verbale sandheder fra sin mor, Marion (Julie Walters), er Roses vej til lykken måske kortere end hun tror. Rose spilles af stortalentet Jessie Buckley, der har begejstret publikum og anmeldere verden over med sin autenticitet og fremragende sangstemme. ’Wild Rose’ er en original og opløftende film om familie, livsdrømme og musik, der kommer direkte fra hjertet.
Distributør: Scanbox Entertainment
Biografpremiere 23. juli 2020

10. VORES MAND I AMERIKA
Instruktør: Christina Rosendahl
Medvirkende: Ulrich Thomsen, Mikkel Boe Følsgaard m.fl.
Om filmen: 9. april 1940 angribes Danmark af det nazistiske Tyskland med krav om øjeblikkelig og betingelsesløs kapitulation. Regeringen overgiver sig efter få timer og indleder herefter et samarbejde med nazisterne. Men på den anden side af Atlanten sidder Danmarks ambassadør i Amerika, vovehalsen og verdensmanden Henrik Kauffmann, der er villig til at sætte alt på ét bræt. Han nægter at føje de tyske krav og iværksætter i stedet en rebelsk plan for at besejre Hitler og dermed give den danske befolkning friheden tilbage.
Distributør: SF Studios
Biografpremiere 13. august 2020